Beliggenhed:
Langelinie Kaj
Kunstner:
Edvard Eriksen
Opført:
1913
Den berømte skulptur af Den lille Havfrue på Langelinie blev skænket af Carl Jacobsen i 1913. Carl elskede ballet og besøgte ofte Det Kongelige Teater. Rørt af balletten Den lille Havfrue og af danseren Ellen Price de Plane, der dansede hovedrollen, bad han kunstneren Edvard Eriksen om at skabe en skulptur, der kunne indfange hendes graciøse figur. Edvard Eriksen tog imod opgaven og skabte skulpturen med sin kone, Eline Eriksen, som model. I dag er Den lille Havfrue en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark.
Carl Jacobsen var hovedbidragyder til Huitfeldt Søjlen og Carlsbergfondet skænkede Gefionspringvandet sammen med Københavns kommune.