
I mere end 30 år har Carlsberg været tæt forbundet med fodbold og var de første kommercielle sponsorer af landsholdet tilbage i 1970'erne.
Når Liverpool FC går på banen på legendariske Anfield Road, når det danske landshold trækker i de rød-hvide spillertrøjer eller når 'Byens Hold' FC København vinder mesterskabet, så er det med Carlsberg som sponsor. Carlsberg var med, da Danmark vandt EM-guld i 1992, alle de gange FC København blev danske mestre og ved Liverpools Champions League-triumf i 2005.
EURO2012 er lige om hjørnet
I dag er Carlsberg blandt andet sponsor for det danske, engelske, og irske fodboldlandshold samt fremtrædende lokale hold som Tottenham Hotspur, West Ham og Hamburg SV. Siden 1988 har Carlsberg sponseret alle UEFA's Europa Mesterskaber og lige rundt om hjørnet venter EURO2012 - også med Carlsberg, som markant sponsor.