Tegnestuen Entasis står bag masterplanen for udviklingen af Carlsberg Byen. Planen tager udgangspunkt i det mønster, som dannes af kældrene under Carlsberg.

En masterplan, der tager udgangspunkt i en gammel kælderplan. Det kunne ligne en snubletråd, men ideen har givet masterplanen en særegen autencitet. Med kældrenes mønster som udgangspunkt tegner fortiden sig direkte ind i fremtiden og forærer Carlsberg Byen den irrationelle charme og karakter, som kendetegner gamle, organisk udviklede bymiljøer.

 

Carlsberg har ca. syv kilometer kældre i en blanding af smalle gange og op til 100 meter lange rum.