Brygget er sammensat på Carlsbergs innovationsbryggeri i Strasbourg. Derefter er det bragt til Danmark, hvor det siden maj har lagret på træfade under hvælvingerne i Carlsbergs grundlæggers, J.C Jacobsens, gamle kældre dybt i Valby Bakkes indre.

Et fransk-dansk bryg på 10%
J.C. Jacobsen var yderst innovativ i sin tilgang til det at brygge øl, og det har inspireret brygmestrene bag Birthday Brew.
Øllet er af typen "mumme", hvor de franske brygmestre har valgt at tilsætte en smule druesaft. Derefter har den danske brygmester gæret det med henholdsvis vin- og ølgær og lagret det på egetræsfade. Den samme type fade, der bruges i produktionen af Bourgogne-vin.
Resultatet er en afbalanceret øl med en alkoholprocent på 10.
"Med sine bløde lethed befinder den sig i samme univers som Velvet Ale, vi netop har lanceret. Og de fine aromaer fra egetræsfadene trænger roligt igennem i den ukomplicerede øl," fortæller brygmester Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jacobsen. Han har tilrettelagt den del af arbejdet, der har foregået på dansk jord.
Vind en af flaskerne
De knap 600 flasker bliver ikke sat til salg i handlen. Men på Visit Carlsbergs Facebook-side udloddes tre flasker. Du har mulighed for at vinde en flaskerne, hvis du svarer rigtigt på et enkelt spørgsmål.