
Når du besøger Visit Carlsberg, har du derfor en unik mulighed for at gå på opdagelse i Carlsbergs imponerende verden af øl.
Bar Jacobsen i hjertet af Husbryggeriet Jacobsen, hvor Carlsbergs 'Super Premium' Jacobsen-øl brygges, har mere end 40 forskellige Carlsberg-produkter til salg. Her kan du altid få et godt råd af vores bartendere, så du får skænket netop den øl, der matcher dine smagsløg.
Er du nysgerrigt anlagt, kan du endda gå en tur i barens Duftrum, hvor du kan dufte dig frem til de råfrugter og nuancer, du bedst kan lide. Og derefter bestille den øl i baren, der matcher.
Ølsmagning for grupper
Er du del af en gruppe, der besøger os, kan I vælge at udvide øloplevelsen med en helt særlig ølsmagning. Vi kalder det 'Bartender's Choice' og den bringer deltagerne ind i øllets univers af råvarer, nuancer, farver mv. Efter den oplevelse bliver en øl aldrig det samme igen.
En Bartender's Choice skal bookes/købes i forvejen ved at kontakte Visit Carlsberg Booking her.