Jacobsen Øl

På Husbryggeriet Jacobsen udvikles der nye og spændende specialøl af højeste kvalitet.

 

Original Dark Lager
ABV. 5,8%

Brygget siden 2005 efter en opskrift fra 1854 som var den bayerske metode, deraf navnet "Bajer". Vandet er blevet ”valbyniseret” dvs at man har ændret vandet til den kvalitet det havde i 1854. Den gulvmaltede malt bidrager med en dejlig rund maltsmag og Hallertau Hersbrucker humlen giver en let blomsteragtig aroma til denne mørke lager- eller münchertype.

Medium Fylde, medium bitterhed og lav til medium sødme.



Brown Ale
ABV. 6,0%

Brygget siden 2005. En mørk ale type med et hint a frugt fra den engelske overgær og en god ristet maltsmag med et hint af karamel fra de 6 forskellige malte, som er brugt. Den New Zealandske Neson Sauvin humle giver et lille hint a vin i denne Brown Ale.
Medium til stor fylde, medium bitterhed og lav til medium sødme.



Sazz Blonde
ABV. 7,1%

Brygget siden 2005. Inspireret af den belgiske blonde type med et hint af kvanrod. En gylden enkel type med noter af frugt fra den belgiske overgær og en tørhed, der stammer fra brugen af kvanrod. I aromaen kan findes noter af fyrnåle eller blomsteragtige noter fra den tjekkiske Saaz humle.

Medium fylde, lav bitterhed og en let sødme.

Extra Pilsner
ABV. 5,5%
 

Brygget siden 2007. Den første økologiske øl fra Carlsberg. Extra Pilsner vandt i 2007 Superior Taste Award ved den internationale smag & kvalitet Institut (ITQI) i Brussel. En gylden pilsner med vildtvoksende svensk havtorne juice og aromaer af roser fra økologiske humletyper og en speciel tysk undergær.

Lav til medium fylde, høj bitterhed og lav til medium sødme


 

Golden Naked Christmas Ale
ABV. 7,5% (sæsonøl)

Brygget siden 2005. Udkom som en Limited Edition øl og er siden blevet til en fast juleøl. En mørk til rød Dubbel type med masser af julekrydderier såsom kanel, sveskejuice, fennikel og appelsinskal, som giver en kraftig og kompleks øl.

Stor fylde, lav bitterhed og høj sødme.


Summer Wit
ABV. 5,0% (sæsonøl)

Brygget siden 2008. Denne wit øl er gæret med en belgisk overgær, derefter er der tilsat æbler og hylebær, som giver øllet en pink farve. Det høje kulsyre niveau samt aromaer som hindbær, citrus, hyldebær, æbler, nelliker og koriander, gør dette til den perfekte sommer øl. 

 


Jacobsen Forårsbryg
ABV. 6,3%
 (sæsonøl)

Brygget siden 2009. Forårbryg er en overgæret øl
med en lys kobberrød farve og et tæt creamfarvet
skum. Det er en relativ frugtagtig øl med en krydret
aroma i kraft af den slovenske humle Styrian Golding
som giver karakter af jasmin, grapefrugt og fyrnåle. 
Medium fylde en smule sød og relativ bitter.

 

 

Semper Ardens øl 

Det første specialøl fra Carlsberg kom ud i år 2000 under navnet Semper Ardens som betyder ”Altid Brændende”. Disse øl er generelt inspireret af udenlandske øltyper.

 

Abbey Ale
ABV. 7,3%

Brygget siden 2000. Inspireret af det belgiske trappist øl. Vandt prisen som ”årets ølnyhed” i 2001 af de danske ølenthuiaster. En mørk ufiltreret Dubbel med stor fylde, kraftige noter af frugt fra den belgiske overgær og et hint af solbær.
Lav bitterhed og relativ sød.

 

 

Keller Pilz
ABV. 5,7%

Brygget siden 2008. Inspireret af den tyske pilsner type. En lys til gylden pilsner med et hint af frugt fra den ikke helt fuldførte filtrering samt noter af blomster fra humlen.
En medium fylde og medium til høj bitterhed.

 




Blonde Bier
ABV. 6,1%

Brygget siden 2004. Inspireret af de belgiske og tyske traditioner. En lys til gylden øl med et hint af frugt fra overgæren og en pilsnersmag fra undergæren.
Medium fylde, en smule sødme og lav bitterhed.

 

 


Christmas Ale
ABV. 8,3% (sæsonøl)

Brygget siden 2004. Vinder af prisen “Årets Ølnyhed” i 2004 af de danske ølenthusiaster. Inspireret af belgiske traditioner. En mørk til rødlig Barley Wine med en rig smag af julekrydderier såsom stjerneanis og koriander.
Stor fylde med en lav bitterhed og høj sødme.

 


Easterbrew
ABV. 6,5% (sæsonøl)

Brygget siden 2007. Inspireret af de tyske traditioner. Op gennem 1890'erne blev der importeret store mængder tysk øl. Det såkaldte Salvator øl som blev lavet til fasten. Dette øl var rig på malt og havde en stor næringsværdi, da den skulle være en erstatning for fast føde igennem den 40 dage lange faste. I 1905 gad I.C. Jacobsen ikke mere og lavede sin egen udgave.
En mørk undergæret Bock øl.
Rig på malt smag og sødme, god bitterhed og stor fylde.

 

Summer Dubbel
ABV. 6% (sæsonøl)

Brygget siden 2009. Summer Dubbel er en undergæret
meget let drikkelig øl. Dette skylles den lette sødme og
lave bitterhed. Smagen fra den tilsatte hyldeblomst
bidrager ydermere til det lette præg og giver den
dobbelt så meget sommer.
Let fylde, let sødme og lav bitterhed

 

Carlsberg øl:

Carl's Lager
ABV. 4,3%

Brygget siden 1847. I det 14. århundrede opfandt nogle bryggere i Bayern en ny og kold bryggemetode, den undergærende brygproces. Kombinationen af den nye bryggemetode og den større brug af humle var hjørnestenene i nye øltype kaldet lagerøl.
Den første øl brygget på Carlsberg, i bryghuset på vej gennem besøgsruten, var af denne type.
En smag af mørke malte, medium fylde, medium bitterhed med et lille hint a frugt.


Carl's Porter
ABV. 7,8%

Brygget siden 1895. I det 18. århundrede blev portertypen Imperial Stout kendt, da den blev eksporteret til den russiske Zar af Thrale’s bryggeri i London. Carl’s Porter er af denne type og udkom første gang i 1885, men i sin nutidige form siden 1895. En sort stærk porter type med en rig smag af ristet malt, høj fylde og høj bitterhed.

 


Carlsberg Pilsner
ABV. 4,6% 

Brygget siden 1904. Carlsberg logo’et, lavet af Bindesbøl, er opfundet sammen med denne øl og er idag Danmarks største internatonale brand. En lys meget ren pilsner med en balanceret smag af pilsnermaltens sødme og humlens bitterhed.



Carlsberg Elephant
ABV. 7,2%

Brygget siden 1959. Udkom for første gang i Indien i 1955 og i Danmark 1959. Carlsberg Elephant vandt i 2006 Superior Taste Award ved det internationale smag & kvalitet institut (ITQI) i Brussel. En lys undergæret bock øl, med en god fylde og høj bitterhed, som går godt i spænd med pilsnermaltens sødme, samt noter af frugt.

 

Carlsberg 47
ABV. 7,0% (sæsonøl)

Brygget siden 1972. En mørk undergæret bock øl også kendt som C47. Udkom i andledningen af Carlsbergs 125 års jubilæum som den første stærke juleøl. God fylde med en en rig smag af de mørke malte og en afbalancerende bitterhed.




Carl's Special
ABV. 4,4%

Brygget siden 1994 som fadøl og på flaske siden 1996. I anledningen af Carlsbergs 150 års jubilæum i 1997 afholdte man det første ølvalg, her vandt Carl’s Special blandt de 5 andre kandidater.
En mørk müncher type med en smag af mørke malte, medium fylde og medium bitterhed.

 


Carlberg Masterbrew
ABV. 10,5%
 

Brygget siden 1996. En meget stærk lagerøl, som kom ind på en suveræn 2. plads ved ølvalget i 1996-97 blandt 5 andre. Kraftig fylde med pilnermaltens sødme til af balancere den høje alkohol og bitterhed, samt et hint af frugt.

 



Carl's Hvede
ABV. 5,8%
 

Brygget siden 2001. En gylden hvedeøl ,som kun fås på fad. Carl’s Hvede var en del af ølvalget i 2003 og en forløber til den begyndende interesse for specialøl. En frugtig smag fra gæren samt et hint af koriander og nelliker, hvilket er normalt i hvede øl. En medium fylde med en lav til medium bitterhed og en afbalancerende sødme.                            



Carlsberg 2,7 %
ABV. 2,7%

Brygget siden 2002. Udkom første gang i 1902 og skiftede siden navn i 1984 fra Let Pilsner til Carlsberg Light. I 2008 skiftede den igen navn denne gang fra Light til Carlsberg 2,7%.
I 2002 blev Carlsberg Light erstattet af den sødere version, som vi kender idag. En lys Pilsner med lav alkohol og en smag af pilnermalt. En let fylde og en lav til medium bitterhed.


 

Carl’s Ale
ABV. 4,5%

Brygget Siden 2005. En mørk ale type, som kun kan fås på fad. Kraftige noter af frugt fra overgæren og et hint af citrus fra den amerikanske Cascade humle. En let smag af mørke malte let til medium fylde og medium bitterhed. 

 

 

Tuborg øl:

 

Tuborg Grøn
ABV. 4,6%

Brygget siden 1880. En af de første pilsnere i Danmark. En lys pilsner med en smag af pilsnermalt, lav til medium fylde og medium bitterhed. Mange påstår at Tuborg og Carlsberg er det samme, men det er det ikke. Både gær og humle er forskellige, og ved stuetemperatur er det nemmere at smage forskellen.




Tuborg Guld
ABV. 5,8%

Brygget siden 1895. Blev oprindeligt lavet til eksport i 1875. Tuborg Guld kendes også under navnet ”Den Gyldne Dame” efter Anette Strøyberg (1936-2005), den første danske super model, som blev brugt til etikketten. En lys pilsner med en medium fylde, medium bitterhed og en smule sødme.

 

KB Hvidtøl
ABV. 1,7%

Brygget siden 1896. En sort meget sød hvidtøl med et lavt alkoholindhold. Originalt en overgæret øltype som blev drukket i stedet for vand siden 1618. Den laves nu med undergær og har noter af ristet malt en kraftig fylde og lav bitterhed. Det høje sukker indhold skyldes at gæringsprocessen er meget kort og efterlader derfor et højt maltsukker niveau i øllet. Drikkes ofte ved juletid til risengrøden.


 

Tuborg Rød 
ABV. 4,4% (sæsonøl)
 

Udkom som den første øl lavet på Tuborg i 1875. Siden 1923 er den blevet brygget, som vi kender den i dag. En mørk lager type som kun bliver lavet en gang om året i anledningen af 1.maj. Rød Tuborg smager af mørk malt, har en lav til medium fylde og en medium bitterhed.



Tuborg Fine Festival
ABV. 7,5 &

Brygget siden 1955. En lys til gylden undergæret bockøl. Udkom i 1953 i andledningen af dronning Elisabeth d. 2.’s kroning. I 1955 fik den en ny etikket som vi kender den idag. En stor fylde med noter af malt, høj bitterhed og en smule sød. 




Tuborg Påskebryg
ABV. 5,7% (sæsonøl)
 

Originalt fra 1906. Kom på flaske første gang 1931 og i 1965 fik den tilnavnet ”Kylle Kylle”. Påskebryggen er løbende blevet ændret, men siden 1973 er den blevet brygget som vi kender den i dag. En mørk lager eller märzen type. Maltet smag, en smule sød med en medium fylde og medium bitterhed..

 

Tuborg Julebryg 
ABV. 5,6% (sæsonøl) 

Brygget siden 1981. Oprideligt en blanding af 3 øltyper. En mørk lager eller märzen type med en maltet smag, en smule sød med en medium til høj bitterhed og medium fylde. Den første fredag i november (J-Dag) klæder Carlsberg’s ansatte sig ud i blå nissekostumer og leverer øl ud til hele Danmark kl 20.59.
 


Tuborg Classic
ABV. 4,6% 
 

Brygget siden 1993. Blev brygget i anledningen af Tuborgs 120 års Jubilæum. En gylden til ravfarvet pilsner med noter af malt samt et hint af frugt fra gæren. En smule sødme, medium fylde og medium bitterhed.

 


Tuborg Super Light
ABV. 0,1%

Brygget Siden 1993. Tuborg Super Light er brygget som en normal Tuborg Pilsner og efterfølgende er alkoholen fjernet. En lys pilsner med smag af korn og lav til medium bitterhed med en lav fylde