
Stalden og hestene
Stalden er en del af turen rundt i centret. Det er dog muligt at besøge stalden og hilse på hestene uden at betale entré. Vi vil dog bede jer om at kontakte personalet i receptionen og fortælle os antallet af voksne og børn. Vi gør opmærksom på, at stalden lukker for besøgende hver dag kl. 16:15
Læs mere om Carlsbergs hestestald her.
Souvenirshoppen
Shoppens åbningstider:
Tirsdag til søndag kl. 10 – 16
Carlsbergs souvenirshop er en del af besøgsruten. Men det er også muligt at besøge shoppen uden at betale entré.
Læs mere om souvenirshoppen her.
Bar Jacobsen
Når du besøger Carlsberg, har du naturligvis også mulighed for at smage vores produkter. I entréprisen indgår der to øl eller to vand i baren.
I Bar Jacobsen og i gårdcaféen (om sommeren) serverer vi frokostretter, der alle er tilberedt med øllet som omdrejningspunkt. Med fokus på renheden og friskheden fra de nordiske afgrøder serverer vi let, lækker og moderne mad, der er enkel at tilberede og nem at nyde.
Læs mere om Bar Jacobsen her.
Gårdcaféen
De flotte gamle bygninger i Carlsberg Besøgscenter danner rammerne for vores dejlige gårdområde, der oser af autentisk bryggerkultur fra dengang J.C. Jacobsen med sin lille søn Carl grundlagde Carlsberg.
I denne brostensbelagte oase findes vores gårdcafé, hvor der hele sommeren er mulighed for at nyde forskellige frokostretter og naturligvis Carlsbergs brede ølsortiment.