03/05/2012 11:00 

Visit Carlsberg inviterer indenfor i kældrene under Carlsberg, når der endnu en gang fyres op under Danske Ølentusiasters årlige Ølfestival i Carlsbergs gamle tappehal, Tap1.

Besøger du årets Ølfestival, kan du samtidig den 11. og 12. maj opleve guidet tur rundt i øllets historie på Valby Bakke.

Du vil i hænderne på vores kyndige guide opleve det gamle bryggeri på nært hold, og i kældrene byder vores brygger fra Husbryggeriet Jacobsen på eksklusive smagninger af råøl direkte fra tankene, så du kan smage dig vej igennem ølproduktionens stadier. 

Der er desuden gratis hestevognskørsel på Carlsbergområdet.

Billetter  Købes ved polletudsalget stand 38
Pris  100 kroner
Tid  Fredag og lørdag kl. 14, 15:30 og 17
Mødested  'Under uret' i Tap 1

Turen varer 60 min. og slutter hos Visit Carlsberg.