13/03/2009 08:00 

 

Hvis det ikke er noget for dig at trille æg og klippe gækkebreve, og hvis du har lyst til at prøve en anderledes indgangsvinkel til påsken, så skulle du tage at komme til ølsmagning på Carlsbergs mange forårsbryg og lære lidt om påskens øl.

 

Som noget helt nyt arrangerer Carlsberg Besøgscenter ølsmagning på Carlsbergs forskellige påskebryg. Foruden den klassiske og mest almindelige Tuborg Påskebryg, bedre kendt som ”Kylle Kylle”, er der prøvesmagning på den fyldige specialøl Semper Ardens Easter Brew, og den helt nye Jacobsen Forårsbryg, der er Husbryggeriet Jacobsen’s bud på en rigtig nordisk forårsøl. 

 

 

 

Til at lede ølsmagningen står Chefbartender Christian Sonne-Schmidt, der gennem 10 år har været ansvarlig for baren i Besøgscentret. Han vil lede gæsterne gennem de mange smagsoplevelser og samtidig gå bag om de enkelte brygs historie.

Hvor: Carlsberg Besøgscenter, Gamle Carlsberg Vej 11, 2500 Valby

Hvornår: Skærtorsdag d. 9. april og Langfredag d. 10. april. Begge dage kl. 12 og 15 på dansk og kl. 13.30 på engelsk

Billetter: Entrébillet kr. 60.  Ølsmagning kr. 20, købes sammen med entrébillet. Billetter til ølsmagningen sælges på dagen efter først-til-mølle princippet.

Arrangementet er kun for personer over 18 år.