Det historiske Carlsberg Museum & Business Centre, der i dag udgør kernen i Visit Carlsbergs konferencefaciliteter, er opført i 1882 som Carl Jacobsens oprindelige glyptotek. I de eksklusive rammer tilføres dit arrangement en sofistikeret og intim stemning, der ikke findes andre steder. Uanset om anledningen er en produktlancering, konference, et gå-hjem-møde, en reception eller måske gallamiddag, så får du her en særegen plads blandt kunstværker af Thorvaldsen, Ancher, Krøyer m.fl.

Frokost på Carlsberg Museum
Lad Carlsberg Museum danne rammen om dit næste firmaarrangement.

For den autentiske bryggeroplevelse danner Bar Jacobsen den perfekte ramme for dit arrangement. Bar Jacobsen ligger i Husbryggeriet Jacobsen med frit udsyn til bryggeriets produktionsapparat og de smukke kobberbeholdere, hvor Carlsbergs gourmet-øl Jacobsen bliver til. I det store, smukke lokale er der plads til 220 gæster - og op til 34 forskellige øl på hanerne. 

Rige muligheder og god smag

Visit Carlsbergs chefkok præsenterer øllets mangfoldige kulinariske muligheder både som ingrediens og som ledsager til restaurantens delikate anretninger. Den varierende frokostbuffet sætter trumf på konferencen eller heldagsmødet og serveres med øl og vand efter ønske.

Spisning hos Visit Carlsberg
Uanset ambitioner, budget eller anledning har Visit Carlsberg rammerne, der passer til dit firmaarrangement.

Eller måske er der 60 personer til et aftenselskab, hvor buffeten byttes til en 2- eller 3-retters menu, som sammensættes helt efter eget hoved. Uanset anledning og antal gæster, så finder du lokaler, menuer og priser, der matcher dine behov og forventninger hos Visit Carlsberg.

Book nu
Kontakt Visit Carlsberg Booking på tlf. (+45) 33 27 10 20 eller e-mail booking@carlsberg.dk og få præcis det arrangement eller event, du ønsker dig.